NATUREN

Harte er en del af Kolding by, men også rig på masser af dejlige natur oplevelser.  Det er værd at fremhæve Harte skov, Harte værket og Brødsgård, samt Hartesløjfen, en cykel- og vandrerute på 12 kilometer.
Harte skov
Harte Skov ligger smukt på kanten af de stejle skrænter ned til Vester Nebel Å og er en skøn blanding af ny og gammel skov.
Her finder du både tæt granskov, høje bøgetræer og unge egetræer, der til sammen skaber en mosaik af oplevelsesmuligheder. Her er alle velkomme også de firbenede venner, der kan boltre sig i hundeskoven.
De bevarede overdrev, hvor køerne græsser, gør skoven åben og giver besøgende mange smukke udkig over det stærkt kuperede terræn.
Bevæger man sig ned af ådalens skrænter til engen oplever man at stå midt i en idyllisk naturlomme langt væk fra hverdagen.

Harte Værket
Tre km fra Koldings centrum ligger Danmarks første større vandkraftværk.
Harteværket blev bygget lige efter 1. verdenskrig og sat i drift i 1920.
I sin tid kunne Harteværket dække næsten halvdelen af Kolding by og oplands forbrug af el,
Kraftværket er stadig i brug og producerer i dag én pct. af strømmen i Kolding.

Brødsgård
Landbomuseet er et oplagt emne for besøg af foreninger, firmaer, familier og enkkeltpersoner.
Her finder du de landbrugsredskaber, der viser udviklingen fra hjulplov til mejertærsker, som udgjorde en livsnødvendig del af hverdagen for tusinder af landarbejdere.
Du finder husholdningsudstyr, som viser de vilkår, en landhusmor havde for 100 år siden. Du kan se karetmagerens, landsbysmedens, brøndborerens, tømrerens og drænsmesterens håndværktøj
Ved Brødsgård finder du en informationsstand, hvor du kan læse om, hvordan omårdets skoven er blevet til og om dyr, planter og træer i skoven.
Her er et godt sted at nyde din medbragte mad og drikke.

Hartesløjfen
Hartesløjfen er en cykel- og vandrerute, der slynger sig fra Harteværket ad skovstier, broer og landeveje mod Ferup Sø og Stallerup Sø og tilbage til Harteværket og Kolding Å. Sammenlagt en tur på 12 kilometer.

Langs Hartesløjfen er der masse af spændende friluftsaktiviteter. Tag en tur med trækfærgen, overnat i sheltere, gå ombord i en ”sunken” båd, motioner i smuk natur eller leg, at du er en af de gamle børster, som gravede kanaler og dæmninger til Harteværket ved Kolding for 100 år siden.

Ruten kan bruges, hvad end du cykler eller er på gåben. Er du gående er der flere steder langs ruten trampespor, der leder dig ud på en afstikker og tilbage igen på ruten.

Vores sponsorer

Jubilæumsfonden

af 12. august 1973